Skum

er du i tvivl om hvilken type der bedst dækker dit behov er du velkommen til at kontakte os på telefon eller E-mail.

Koldskum (HR Skum)

Koldskum eller High Resilience skum, er skabt med høje elastiske egenskaber - det kaldes koldskum da der i udarbejdelsen af skummet opstår mindre varme end andre skum typer. Vores HR Skum kommer i mange forskellige hårdhedsgrader, og er særdeles velegnet til møbler og polstring pga. skummets formfasthed og bestandighed selv efter vedvarende brug.

 
Navn Rumvægt Beskrivelse
HR27 27kg/m³ Den blødeste koldskum vi har, vi bruger den mest til rygkiler, bløde kanter/softtop på hynder og meget bløde stolhynder.
HR32 32kg/m³ Ikke en skumtype vi benytter så tit men har til folk der ønsker en smule blødere kerne end normalt.
HR36 36kg/m³ Den skum som vi bruger mest. Passer godt til sofahynder, madraser og meget mere hvor en god komfort ønskes. 
HR50 50kg/m³ En mere fast komfort til den hårde side. bruges også til tynde hynder hvor man ikke ønsker at mærke underlaget igennem. 
RG55 55kg/m³ Special type koldskum der er tilsat ekstra brændhæmmer. Meget fast komfort og formstabil

Alle vores koldskum typer er fremstillet i danmark og er certificeret efter Øko-Tex standard 100.

 

Memoryskum (VE Skum)

Memoryskum eller viskoelastisk skum har tilsatte egenskaber der gør den reagerer på temperatur og vil forme sig efter kroppen og derved yde en bedre støtte. Den føles utrolig blød uden skummet 'sætter sig' ved vedvarende belastning.

Navn Rumvægt Beskrivelse
VE50 50kg/m³ Især velegnet som topmadras - også som et ekstra pålimet lag til din skum madras i båden eller campingvognen. 

 

Granulatskum / Bonded foam

Granulatskum fremstilles i en recycle-proces, og er sammensat af mindre granulerede PUR skumstykker. En af de store fordele ved granulatskum er, at man kan opnå ganske høje densiteter samtidig med, at materialet fremstår fleksibelt og formstabilt. 

Navn Rumvægt Beskrivelse
BF140 140kg/m³ Høj rumvægt og yderst formstabilt. Et materiale der ikke deformere for meget, ofte brugt i gymnastikmåtter.